Arbejder på det med billed orienteringen smiley
Så blev det endelig dagen for afrejse, og da vi først skulle flyve kl. 12.20 fra Billund, kunne vi bare står op til normal tid. Vi blev hentet af mormor og morfar kl. 9.30, så vi havde god tid i lufthavnen.

Anne har fået ny mariehøne i julegave, som hun selv kan trække afsted med. Den viste sig også senere at være rigtig god, for da vi landede i Detroit skulle vi gå et godt stykke inden vi kunne få vores klapvogn, og med en Anne der var ved at være træt. Var det bare super smart, at hun kunne hoppe op på mariehøne kufferten og blive trukket afsted, så slap vi også for at få alt for lange arme.

Anne synes det var meget spændende at skulle ud og flyve, og var meget optaget af, at hun skulle flyve med den blå flyver.

Anne og mor sad ved siden af hinanden på flyet til Amsterdam, og Anne snakkede hele vejen derned, endda så meget at der var nogle der snakkede om det 🙂
I Amsterdam fik vi også hurtigt fundet vores næste gate, kom igennem alt det man nu skal igennem inden man kan stige ombord på en flyvere, og så fik vi ellers lov til at “snyde” foran alle de andre, da vi havde Anne og klapvogn med, og så fik lov at komme ombord først. Vi sad næsten bagerst, men så kunne vi også bare sidde os tre sammen, uden at genere andre. Kl. var næsten halv fire da vi lettede, og så snart flyet speede op til at lette, faldt Anne i søvn, og sov ca. 1,5 time. Resten af turen gik også fint, vi så film, og spiste. Vi nåede at få mad 3 gange, selvom turen “kun” varede 8 timer, og Anne fik børnemad, og det fungere rigtig fint. Anne holdt sig vågen resten af turen, Rasmus forsøgte at få sovet noget, da han desværre har taget noget forkølelse med sig.
Da vi skulle lande, fik vi at vide, at det nok ville blive lidt turbulent, og stewardesserne blevet også bedt om at gøre sig hurtigt færdige og sætte sig ned. Det blev også en god gang bumletur, og både Anne og mor blev lidt dårlige, men vi var ikke de eneste. Heldigvis var der god tid til at skifte i Detroit, så vi kunne komme til os selv, inden den sidste flyvetur.
I immigrationskontrollen spurgte “damen” de sædvanlig spørgsmål, og da hun nåede til Anne, holdt hun passet op med Annes billede, og sagde “is that you?”, hvorefter Anne svarede “ja”, og derefter “det er mig” – Go’ pige. Vi havde ikke fået spist alle vores vindruer i flyveren, så vi blev hevet til side og alt vores bagage skulle blev gennemlyst, og vindruerne blev taget, fred være med det. Det der var lidt sjovt, var ham tolderen der gjorde det, aflevere en seddel til os, hvor de gerne ville have os til at vurdere hvordan oplevelsen havde været og om de havde været hjælpsomme, og som han sagde “det synes han da selv de havde været”smiley

Anne holdt sig vågen helt til vi kom i den sidste flyver, selv om klokken var ved at være rigtig mange. Vi tror simpelthen hun var bange for ikke at komme med, for så snart vi sad i flyveren faldt hun i søvn siddende, og sov resten af turen. Hun har bare alt i alt klaret det super godt.
Vi var på hotellet kl. 1.30, og gik direkte i seng. Anne stod så op igen kl. 4.45.