Blog Image

Florida i Motorhome 2016

Denne tur

Dette er vores 4. besøg til Florida.
Denne gang har vi Anne med, så der vil være lidt mere fokus på hygge, afslapning, natur og selvfølgelig besøg til Disney world.
Der ud over skal vi besøge familie for første gang, samt bo i autocamper på hele turen, hvilket var en stor succes da vi besøgte nationalparkerne på USAs vestkyst i 2014.
For at læse mere om den tur besøg la.kker.dk

Mod Highland Hammock

19-20. marts Fort Pierce Posted on 24 Mar, 2016 01:13

Søndag d. 20.

Anne vågnede igen omkring kl. 6 idag. Vi blev ude i campingvogn, da vi ikke regnede med at der var så mange af de andre der var stået op. Omkring kl. 8.30 gik vi ind i huset, efter vi så at Heather havde været ude og køre. Det var kun Heather og Erik og hunden Lilly der var stået op. Så mens Erik var i bad, Heather startede på at lavet rigtig amerikansk morgenmad med Bisquet og gravy, fik vi skrevet lidt blog, og så begyndte de andre lige så stille at stå op. Brian og Kris havde også sovet der.

Efter morgenmaden pakkede vi sammen, og fik sagt farvel. Så gik turen til Home Depot, hvor Erik havde sagt vi kunne købe en ny vandslange, da der var et stor hul i den der var med vognen. Derefter gik turen mod Highlands Hammock State Park, kun med et enkelt stop i en Publix og Walmart.

Undervejs så vi flere forskellige dyr. Det blev til en enkelt hjort, forskellige fugle, og vi fik også spottet et par alligatorer i det vand vi kørte langs med.



Vi fik en dejlig plads da vi nåede til Highlands Hammock, vejret var fint på trods af lidt skyer, så Rasmus og Anne gik i gang med at samle den nyindkøbte grill så vi kunne få grillet et par bøffer til aftesmad. Mens Rasmus gjorde aftensmaden klar, gik Anne og mig på legepladsen.

Anne blev for en gangs skyld puttet i nogenlunde alm. tid, men vi blev nu heller ikke så længe oppe, da der bliver lidt køligt om aftenen, og når vi kommer ind i campingvogn bliver vi ret hurtigt trætte.



Familiebesøg i Fort Pierce

19-20. marts Fort Pierce Posted on 20 Mar, 2016 14:50

Vi har boet i Erik og Heathers have, de havde fint plads til at vi kunne parkere motorhomet. Anne stod op til sædvanlig tid omkring kl. 6, så hun fik lidt morgenmad inden vi gik ind og vækkede de andre. Vi spiste brunch, og hyggede ellers i huset indtil Anne skulle sove. Hun blev puttet i motorhomet, og tror hun nød det, hun sov i hvert fald ca. 2,5 time. I mens kunne vi komme i bad, og gøre klar til at tage op til Erik’s farfar’s hus, som ligger ved siden af Danish Furniture.

Vi kørte derop, og der havde de arrangere en barbecue aften, og inviteret hele familien + lidt venner + nogle andre danskere som har boet herovre siden 1955. Så snart vi kom ind ad døren, blev der spurgt om der var nogen her der snakkede dansk. Tror Anne nød at der var nogen der kunne snakke med hende, og senere kom der 4 andre børn, som hun også fik leget lidt med.

Vi var oppe og se firmaet (Danish Furniture), og fik en rundtur i Arne og Annalises hus (Erik’s farfar og farmor og min mormors kusine og mand).
Det var en rigtig hyggelig og meget amerikansk barbecue aften. Det var meget afslappet, med ingen borddækning, til gengæld spiste man bare som maden blev færdig.