Florida i Motorhome 2016

Tirsdag d. 29 marts.
Så er skøn ferie desværre ved at være slut, og idag skal motorhomet afleveres og vi skal med flyverne hjem til Danmark.
Vækkeuret ringede kl. 7, da vi skulle være sikker på at kunne nå det hele. Alt det sidste skulle pakkes ned og resten smides ud.
Inden vi kørte fra campingpladsen fik lige fyldt lidt mere propan på, da vi havde haft lidt gang i generatoren undervejs.
Vi kørte mod Cruise America, og fik afleveret motorhomet, og han bestilte en taxa til os.
Han var dog lidt hurtig til at køre væk med vores vogn, så vi nåede ikke at få tjekket, om vi havde fået alt med, så desværre har Rasmus glemt sin fleece trøje i vognen.
Taxa’en kom, og vi blev kørt til lufthavnen, hvor vi fik tjekket ind og afleveret alt vores bagage.Vi var kommet i god tid, og fik lidt frokost inden vi gik i gennem sikkerhedskontrollen.
Da vi kom ud til gaten, og ventede på flyet, blev Anne træt og faldt i søvn i klapvognen, og det lykkedes os at få hende med ind i flyet, hvor hun sov videre.
Da vi nåede til New York, havde vi igen lidt vente tid, men det gik nu også rimelig hurtigt. Vi købte lidt sushi på vejen fra det ene fly til det andet, så det hyggede vi os lidt med inden vi gik ombord på flyet.

Alle gange fik vi lov at gå først ombord på flyene, fordi vi havde Anne og hendes klapvogn med, hvilket egentlig er meget rart, så man kan gøre det i ro og mag, uden at stresse, og der er god plads til at få sine kufferter til at være lige over én. Flyet fløj fra New York kl. 20, og der gik ikke længe før Anne begyndte at blive træt, så efter at have set lidt Mickey Mouse tegnefilm på tv-skærmen, forsøgte vi os med lidt aftensmad som hun ikke rigtig gad af have (der var gået kuk i noget med vores billetter, så den børnemenu der ellers var blevet bestilt, fik vi ikke alligevel).
Derefter faldt hun i søvn siddende ret op. Hun sov mere eller mindre under hele turen til Amsterdam, og sov endda så godt at vi kunne flytte hende med ud af flyet og over i klapvognen og sov videre der indtil kl. 12 (dansk tid).
Det tog endda lidt ekstra tid at komme ud af flyet i Amsterdam, da der var blevet 2 syge ombord mens vi fløj, så der blev tilkaldt ambulancefolk der skulle ind og hjælpe, inden vi kunne komme ud. Rasmus så den ene falde om, lige inden vi skulle lande.
I Amsterdam havde vi ca. 3 timer inden det sidste fly, som blev brugt på at få lidt frokost. Den sidste flyver to kun 50 min og så var vi hjemme i kulden igen.
Vi fik vores kufferter rimelig hurtigt, men måtte hen og spørge efter vores klapvogn som ikke lige kom i første omgang, men det lykkedes at få alt med hjem, og det var en meget glad Anne der fik øje på mormor og morfar der var kommet for at hente os. Hun løb hen til mormor og gav hende et knus, og derefter fik morfar et.
Vi blev kørt hjem, og mormor og morfar havde bestilt smørrebrød til aftensmad, og det blev så enden på en skøn ferie.
Kl. 18.45 efter et dejligt bad, gik Anne kold på sofaen.

Mandag d. 28.
I dag er dagen som Anne har glædet sig til så længe. Vi skal besøge Mickey Mouse. Efter vi fik købt både en Minnie Mouse og en løve bamse til hende den første dag og var i en Disney Store, har hun ikke snakket så meget om at skulle besøge Mickey Mouse, da hun måske troede at vi havde besøgt ham. Men i går fortalte vi hende, at nu skulle vi møde den rigtige Mickey Mouse, og se hvor han bor.

Vi valgt at tage vognen derud, selvom der kun var 10 km, men ingen af os kunne helt overskue at skulle med shuttlebus (hvis der var sådan en, hvilket vi ikke rigtig undersøgte) eller med taxa. Vi var derude omkring kl. 9 hvor parken åbnede, og alligevel parkerede vi i række 31 (og det er nogle lange rækker), men der kører busser fra parkeringspladsen til hvor billetterne købes.
Vi havde været så heldige at få gratis indgangsbilletter af Brian, som arbejder i Disney’s Epcot park – Thanks a lot Brian! Så vi skulle bare gå til billetkontor, og bytte det stykke papir vi havde fået af ham til nogle rigtige billetter.
Derefter gik vi op og tog Monorail’en til Magic Kingdom. Allerede da vi lige kom ind, fik Anne øje på Minnie Mouse, og så var dagen næsten allerede reddet, og der kom også nogle kørende i et køretøj, og dansede og sang. Der sker hele tiden et eller andet i parken af shows. Vi gik op af Main Street mod det store slot, og helt tilfældigt kom vi lige inden der startede et show foran slottet, med alle de figurer Anne kender. (Askepot, Snehvide, Anders And, Fedtmule, Minnie og Mickey Mouse osv.) Anne fulgte interesseret med og havde også travlt med at fortælle os om alle dem hun kendte oppe på scenen.

Kl. 15 så vi den store parade gennem hele Disney, også noget Anne fulgte meget med i. Disney er bare rigtig god til at skabe den stemning af magi, og at “Dreams come true”, næsten så gode at moren også troede på det


Vi havde en super god dag, og det der især blev brugt tid på, var at Anne bare rigtig gerne ville møde alle de “rigtige” figurer fra tegnefilmene, og et par karuselture på heste blev det også til, og en tur i den flyverende Dumbo.


Da kl. blev omkring otte om aftenen, var vi alle ved at være trætte, og vi tog hjem, vi nåede dog lige at se det hele mens mørket var ved at falde på, og alle lysene blev tændte.

Vi tog monorail’en og derefter toget ud til vores vogn, og så kørte vi tilbage til campingpladsen.
Da vi kom tilbage, var der nogle andre der havde taget vores plads. De havde ikke intentioner om at flytte sig, så vi havde fat i campingpladsen, som dog sagde vi bare kunne tage pladsen ved siden af, vel og mærke efter vi lige havde hentet vores vandslange, som vi havde ladt ligge.
Vi fik lavet Annes seng, hun blev puttet, og faldt hurtigt i søvn, og så stod resten af aftenen på pakning af kufferter, da turen jo desværre går hjem i morgen.
Mens vi pakkede kufferterne, tændte Rasmus lige op i grillen, da vi lige havde kul til en gang mere, og så kunne vi lige spise de sidste 2 bøffer kl. 23.30 inden vi gik i seng.

Det har regnet og buldret lidt i nat, så der var “dejligt” fugtigt udenfor da vi vågnede. Vi valgte at køre fra pladsen efter vi var stået op, da vi jo havde set parken i går, og gerne ville ned til Orlando Premium Outlet, og gerne inden der kom alt for mange andre. Vi holdt ind på en parkeringsplads undervejs og fik noget morgenmad.
Vi fandt outletet og fik parkeret vognen, og var klar til at gå, da Security kom og sagde, at vi ikke måtte holde der, og så måtte vi flyttet vognen til den plads de sagde, det skulle senere vise sig at blive en udfordring at få vognen ud igen, da alle parkerede meget tæt på os, og vi kræver jo lidt plads, men det gik uden buler til nogen.Vi fik shoppet lidt, begge 2 fik vi noget i North Face butikken. Efter Outlettet kørte vi til Tropical Palms RV Resort. Selvom der ikke var ret langt, tog det tid alligevel, det gør det bare at køre herovre, da vi også undervejs var nødt til at skulle besøge en Outback Steakhouse, og få et blooming onion, og et par bøf.
Da vi kom til pladsen fik vores plads, som var lidt mudret, selvom de havde puttet sten på. Pladsen var primært valgt ud fra beliggenhed i forhold til Disney og Cruise America, og så havde den et fint poolområde. I dag var vi alle tre ude og bade, og mig og Anne kom endda i vandet før Rasmus. Det var en opvarmet pool, og det var så skønt. Anne havde sin svømmevest på, så hun kunne rigtig svømme rundt, og tror vi alle bare nød det. Vi fik en byge på vejen op til poolen, men det forsvandt til fordel for lidt blå himmel.

I dag besluttede vi at køre efter vi var vågnet, og tage noget morgenmad på vejen. Rasmus var løbet tør for “painkillers”, og efter at have forhørt mig hos Heather (godt at kende en amerikansk sygeplejerske), vidste vi hvad vi skulle gå på apoteket og bede om. Der lå nemlig et apotek og et supermarked ikke ret langt fra campingpladsen. Efter vi havde fået handlet og Rasmus havde været på apoteket, fik vi lidt morgenmad i vognen inden vi kørte videre. Det var ikke specielt tidligt, da Anne har sovet længe her på det sidste af turen.
Vi kørte ind i Ocala National Forest, og kørte mod Alexander Springs. Ved et af vejkrydsene så vi først en possum og derefter en lille bjørneunge som var blevet kørt ned. Så bjørnene findes altså i området, men man bliver også hele tiden advaret mod dem.

Selvom vi fik fundet den rigtige vej, lykkedes det aldrig at finde, eller også missede vi bare Alexander Springs, for lige pludselig var vi forbi, og ingen af os havde set nogen skilte mod det. Vi gad ikke og vende om, så vi fortsatte mod Wekiwa Springs State Park, så vi kunne komme nogenlunde tidlig frem. Det skulle vise sig også at være en sværere opgave, da Rasmus ikke kunne finde den helt rigtig adresse på GPS’en, og vi endte i et villakvartere, derfor forsøgte vi en anden adresse, hvor vi så endte i et andet villakvarter, og GPS’en ville have os til at forsætte af den grusvej der var lige frem, hvorpå der fint hang et skilt om, at dette var State Parken, men at man skulle køre til hovedindgangen. Til sidst lykkedes det os og finde pladsen, og vi fik vores plads. Vi besluttede at tage vognen med til parkeringspladsen og gå ned til vandet derfra (der var ellers et godt stykke fra campingpladsen). Der var rigtig mange mennesker der var ude og bade, og Rasmus fik sig også en svømmetur i det afkølende vand. Anne fik tæerne i, så skulle nu ikke nyde mere af det.
Vi gik også en tur i skoven.


Tilbage til vores plads, fik vi sat campingvognen an, og Rasmus fik tændt op i grillen og vi fik grillet, og der blev også tid til at slappe af.

Det har været rigtig lummert varmt, og omkring 30 grader. Vi fik også et ordentligt tordenbrag til aften, og vi kunne se hvordan det lynede i det fjerne.

Det dryppede stadig lidt da vi vågnede her til morgen, eller det vil sige Anne vågnede først kl. 8.30, hvilket jo er vild luksus når man er på ferie, desværre kan det bare være lidt svært for hende at sove middagslur senere på dagen, og så kan dagen godt blive lidt lang til sidst, men det går nu okay. Hun er heldigvis god til at sige, når hun vil i seng. Efter lidt morgenmad (morgenmadsburgere) kørte vi til Three Sisters Spring Welcome center, hvor vi allerede blev advaret da vi kom om, at der ikke var nogle søkøer, hvis vi ville spare vores penge ($15 pr. mand). Vi blev nu enige om at tage afsted alligevel. Vi blev hentet i en Trolley bus, af en meget snakkede dame. Der var kun os der skulle med.
Hun kørte os ud til den lille Spring (lagune). Vandet er fuldstændig klart. Det er meget mærkeligt, for det er midt mellem lidt bebyggelse og andre søer, de her springs ligger, men de skiller sig meget ud ved, at vandet er helt klart og om sommeren altid 72 fahrenheit.

Vi havde en fin lille gåtur rundt, inden vi igen blev hentet af den snakkende dame. Denne gang var der et par stykker mere end os der skulle med. På vejen tilbage fik vi en rundtur i byen, Crystal River, som er en utrolig charmerende by, men en blanding af lidt Key West og noget sydstats stemning.

Videre fra Crystal River kom vi forbi Rainbow Springs State Park, hvor vi også valgte at køre ind. Her gav vi $2 pr. voksen for at komme ind. Man parkere og så går man ind i parken. Det var en utrolig frodig park med små vandfald, og så var Rasmus ude og bade i vandet, Anne nåede halvt i, men synes det var lidt koldt, så hun ville gerne op igen.


Turen på tværs fra Crystal River til Lake Waldena har været meget anerledes end det vi ellers har set i Florida. Her er meget frodigt, der er en masse farms, hvor det ser ud som om de kunne ske at have en masse heste. Derfor er det ofte stakit hele vejen rundt om folks (store) grund, og så ligger husene ind i midten. Igen virker det mere sydstatsagtigt end det Florida vi ellers kender.
Det har smådryppet lidt ind i mellem i dag, men stadig været short og t-shirt vejr. Til gengæld er vi ikke blevet nødt til at blive “uvenner” med Anne over solcreme.
Hvad vi troede bare skulle være et stop på vejen i Lake Waldena, viste sig at være en fin campingplads helt ned til en sø, hvor vi fik en rigtig fin plads med udsigt, og lige ved siden af legepladsen. Det endte også med at klare lidt op, så der blev utrolig smukt ud over søen, da solen gik ned.

Anne havde stadig lidt feber da hun vågnede her til morgen, men var ikke så sløv og dårlig, at hun ikke kunne være med. Hvis bare hun fik sin sutte og tæppe og en plads i klapvognen var hun godt tilfreds.

Efter morgenmaden pakkede vi sammen og kørte mod den første Spring State Park. Først stop var Weeki Wachee. Der var allerede godt fyldt med biler da vi kom, men vi fik parkeret skrumlet, og pakket en taske og gik hen til indgangen. Vi forhørte os lidt om hvad vi kunne se, og efter at have hørt det, besluttede vi, at vi ville køre videre til den næste park, hvor der måske var mere for Anne. Så hen til campingvognen, og have det hele pakket ind igen.
Vi kørte videre til Ellie Schiller Homosassa Spring State Park, hvor parkeringspladsen også var godt fyldt op med biler, men heldigvis kørte et andet motorhome lige da vi kom, så en parallelparkering i første hug senere, holdt vi der. Vi spiste lidt frokost inden vi gik ind. Her er amerikanerne bare lidt anerledes. Der kom en mand hen og snakkede ind af vores vindue mens vi sad og spiste. Ham og hans kone ville gerne leje sådan en autocamper, så han ville høre om han lige måtte spørge om nogle ting, og lige stikke hovedet ind og kigge, så det fik han lov til.Efter vi havde betalt for at komme ind skulle man enten med Tram (en bil med et par vogne bagefter) eller med en båd, for at komme hen til indgangen. Både frem og tilbage måtte vi tage Tram’en, da båden var fyldt begge gange vi kom. Vi blev kørt gennem noget skov, og blev sat af ved indgangen.
Så var Anne efterhånden også ved at være træt, så hun blev lagt ned i klapvognen, og faldt hurtigt i søvn. Så kunne vi gå og kigge på alle dyrene i mens. Der er en lille zoologisk have i forbindelse med parken, som har dyr der kun lever naturligt i Florida (ja, og så lige en flodhest, som parken ikke ville skille sig af med, da de købte parken af nogle private). Det var også blevet ret varmt, og så selvom solen ikke skinnede fra en helt blå himmel, så det krævede en is undervejs, mens vi slappede af og kiggede på folk der badede i en af lagunerne.
Efter Homosassa parken var der ikke langt til den næste campingplads, men inden vi nåden til den var der lige en state park mere. Three Sisters Spring, som jeg havde fundet hjemmefra, men så vi også blev anbefalet af en af Erik’s venner. Klokken var efterhånden blevet så mange, at vi bare valgte at køre ind og få noget information, og derefter videre ud til campingpladsen.
På campingpladsen, som var ret stor, fik vi en fin og hyggelig plads, hvor vi fik bakket ind mellem et par træer.


Til aften grillede vi én stor bøf, og så sad vi ellers udenfor, og nød at der også var lidt bedre internet. Så kunne vi lige få set X-Factor. Det passede med at, at da vi havde set X-Factor færdig og Rasmus havde rejst sig, begyndte det at dryppe, og lige pludselig gav det vand. Vi fik alt ryddet hurtigt sammen, og gik så ellers i seng. Det buldrede og lynede meget af natten.

I dag stod vi op, spiste morgenmad og så pakkede vi ellers alt sammen og kørte fra pladsen. Inden vi helt kørte, var vi lige henne og tømme vand af vognen (først gang på denne tur).
Anne har vist desværre overtaget lidt sygdom fra Rasmus, så hun har også fået lidt feber, men hun tager det heldigvis pænt.
Vi kørte de sidste par kilomeget ud til North Beach stranden ved Fort de Soto, og fordi vi havde boet på campingpladsen, skulle vi ikke betale for at komme ind ligesom alle de andre.
I går orkede vi jo kun at cykle til East Beach, som også var rigtig fin, men ingenting i forhold til North Beach, som havde det fineste sand, havet var stille, vandet dejligt og himlen helt blå. Man kan næsten ikke være mere heldig. Vi fik taget en masse finde billeder, Anne fik leget lidt i sandet, for vandet ville hun ikke ud i, ved ikke helt hvorfor hun er blevet bange for havvand, men så behøver vi da ikke at bekymre os om det. Fordi hun var lidt sløv, ville hun også gerne bare sidde i sin klapvogn under parasollen.

Vi kørte fra Fort de Soto, og satte kursen mod Port Richie. Der er rigtig meget bebyggelse herovre omkring og nord for Tampa, så det tager generelt lidt længere tid at køre, fordi der er rigtig mange lyskryds, og så skal man koncentrere sig rigtig meget om ikke at overse nogle vigtig vejskildte, da der simpelthen er så mange andre skilte og reklamer ude ved vejen, at det næsten kan være svært at skelne dem fra hinanden.

Det lykkedes os at få fundet pladsen, og campingmanden viste os vej ned til vores plads, hvor naboerne synes det var spændende at se hvem vi var, og hvad det var for en vogn vi kom i. Vi blev dog pænt budt velkommen til “The neighbourghood”.Efter vi havde parkeret vognen, satte vi os ud og fik en is. Der var desværre en masse små fluer som bed lidt, og efter Anne havde set den første, panikkede hun fuldstændig, ville havde tæppe på (selvom der var ret varmt), og ind i campingvognen. Vi blev dog i stedet enige om, at vi kunne gå en tur til swimmingpoolen. Det ville hun også gerne, hun ville bare ikke for godt at med tæppet og tøjet for at få badetøj på. Da det til sidst lykkedes, og hun kom ned i vandet, synes hun det var fantastisk, og hun svømmede selv rundt i vandet med sin svømmevest på.

Efter at have svømmet gik vi tilbage og fik noget tørt tøj på, og så gik vi på Red Lobster og spiste. Den lå lige ved siden af pladsen. Heldigvis lavede de også nogle gode Mojito’s, som vi jo godt kunne tillade os at drikke, når nu ingen skulle køre nogen steder. Anne var stadig lidt sløv, så hun spiste ikke så meget, så da vi var færdig gik hende og Rasmus tilbage til vognen. Rasmus har også fået en dårlig skulder, efter en hurtig og forkert bevægelse, så den trængte også til lidt ro. I mens gik jeg i Walmart, og fik købt meget af det vi skal have med hjem, så har vi ikke det hænge parti. Da jeg kom tilbage, var det ved at blive mørkt, men vi nåede lige at sidde lidt ude, inden vi gik ind og gik i seng.

Tirsdag d. 22

Anne vågnede kl. 6, så Rasmus hentede hende hen i vores seng, for at kunne hygge der indtil det blev lyst, troede han. Men hun var åbenbart mere træt, så lagde sig bare ned i smørhullet og sov videre til lidt over kl. 8.

I dag havde vi god tid til at lave morgenmad, da vi skal blive her i dag. Så vi skulle både have æg, bacon og hashbrowns. Det viste sig at blive en større udfordring, da vi ikke har en pande i vognen, og tingene måtte laves i en gryde, hvor det hele brændte ret meget på, så der var også ekstra arbejde til bagefter.

Efter morgenmaden, gik vi op og fik tjekket ind og vi fik lejet en firhjulet cykel hvor vi alle tre kunne være. Så cyklede vi en tur på stranden ved Fort De Soto Park – East Beach, blev det til. Cyklen var lidt hård at cykle på, så vi gad ikke køre så langt, men Anne synes det var hyggeligt at sidde foran og styre, og samtidig spise is. Efter vi kom tilbage til vognen, har vi bare slappet af, fået et bad og hygget os og grillet til aften. Vi så en rigtig flot solnedgang med skyfri himmel, fra vores “egen” lille private strand lige bagved vognen.